FAQ Costabiler

  • Q: Hvilke slags biler kan man leje?
    Vi har et stort udvalg af bilgrupper: små 5-dørs, familiebiler, stationcars, biler med automatgear, 6- og 7-personers MPV biler, minibusser, cabriolet og luksusbiler. Indtast dit opholdstidsrum på hjemmesiden for at se alle vores bilgrupper og priser.
  • Q: Hvilke betingelser skal jeg opfylde for at leje bil?
    Du skal have et gyldigt kørekort, være minimum 23 år og have haft kørekort i mindst 1 år for at leje bil gennem Costabiler. Det er ikke nødvendigt at have internationalt kørekort medmindre dit kørekort ikke er udstedt i DK eller EU.
  • Q: Kan man leje bil hvis man er under 23 år?
    Dette er af forsikringsmæssige grunde desværre ikke muligt.
  • Q: Skal man have et kreditkort?
    Nej, det er ikke nødvendigt. Man kan betale med Visa, Mastercard eller kontant i EUR.
  • Q: Kræves der et depositum?
    Nej, Costabiler forlanger ingen depositum.
  • Q: Hvordan reserverer jeg en bil?
    Man kan reservere online på vores hjemmeside, eller via e-mail eller telefon. Ved henvendelser via e-mail anbefaler vi at man oplyser datoer, tidspunkter og antal medrejsende/bagage så vi kan vende tilbage med et tilsvarende tilbud.
  • Q: Betales i forud?
    Nej, alle reserveringer (også online via kreditkort) betales først ved ankomst, når bilen udle.
  • Q: Hvad koster det at afbestille en billeje?
    Det koster ikke noget at afbestille en bil, dog er vi taknemmelige for mindst 48 timers varsel.
  • Q: Kan jeg leje et barnesæde?
    Naturligvis, vi tilbyder 4 forskellige slags børnesæder. Type 0+ (op til 13kg), type I (9-18kg), type II-III (15-36kg), type III (22-36kg). Spanien retter sig efter EU lovgivning, dvs alle børn under 135cm bør anvende barnesæde.
    Vælg barnesæde under “Ekstra Udstyr” ved online reserveringer, eller husk at nævne det hvis du booker via e-mail eller telefon. Vi tilbyder også klapvogne. Det er paraplyklapvogne så de ikke fylder så meget, dog med den fordel at ryglænet kan lægges helt vandret (siesta !).
  • Q: Kan jeg leje en GPS?
    Ja, vi tilbyder dansk GPS under “Ekstra Udstyr”. Bemærk dog venligst at GPS ikke nødvendigvis finder eller genkender alle spanske adresser, især udenfor byerne.
  • Q: Kan jeg reservere en tagbagagebærer til bilen?
    Nej, det er desværre ikke muligt på grund af risikoen for skader på bilens lak i.f.m. monteringen.
  • Q: Har alle jeres biler aircondition?
    Ja, alle.
  • Q: Hvor mange passagerer må der være i bilen?
    Hver bilgruppe viser passagerantal i beskrivelsen. Bemærk venligst at bilgrupper der viser 5+2 pladser kun har begrænset bagageplads hvis alle 7 pladser er i brug.
  • Q: Skal jeg betale for brændstof?
    Nej, kun hvis bilen afleveres med mindre tankindhold end det udleverede. Vi sørger for at alle biler udleveres med mindst en halv tank, indholdet noteres på lejekontrakten ved ankomst. Bilen bør afleveres med samme indhold, kun hvis der mangler indhold opkræver vi differencen.
  • Q: Må andre førere køre min lejebil?
    Kun autoriserede førere må køre din bil. Vi kan tilføje op til 3 medførere på lejekontrakten uden at dette koster ekstra.
  • Q: Hvad med forsikring?

    Alle priser omfatter ansvars- og kaskoforsikring (med selvrisiko).
    Hvis ønsket kan man tilføje selvrisikoforsiking (Excess Waiver) som dækker selvrisikobeløbet, eller udvidet selvrisikoforsikring (Super-Excess Waiver) som derudover også dækker hjul, dæk, bundkar, kobling og tab af bilnøgler.

    Bemærk venligst at vi ikke kan tilbyde tillægsforsikring på luksusbiler eller minibusser.
  • Q: Må jeg køre til udlandet?
    Hvis ønsket kan vi tilføje Gibraltar og/eller Portugal på kontrakten og dermed forsikringen. Bemærk venligst at man ikke må køre til Marokko, Frankrig eller andere lande.
  • Q: Kan bilen leveres eller afhentes igen direkte til/fra hotellet eller ferieboligen?
    Ja, vi kan levere og hente biler i Malaga omegn. Dette bør aftales i forud og kan ikke arrangeres via hjemmesiden, kun per mail eller telefon.
  • Q: Kan bilen udleveres eller afhentet til/fra andre provinser eller lufthavne end Málaga?
    Desværre ikke. Costabiler er et lokalt firma i Málaga provins og har ikke mulighed for at levere eller hente biler til eller fra andre provinser.