Udlejningsbetingelser
1. Fører(e): Lejer skal
være fyldt 25 år og i besiddelse af gyldigt kørekort
i minimum 1 år. Medlejer(e) skal godkendes af Costa
Biler og opfylde de krav der gælder for lejer
2. Forsikringsdækning.
Alle Costa Bilers udlejningbiler er ansvars-, kasko- (indeholder
selvrisiko i overensstemmelse med prislisten) og tyveridækkede
(dækker ikke tyveri som følge af forsømmelighed)
samt en personskadeforsikring (PAI, Personal Accident Insurance).
Forsikringen dækker ikke skader på undervogn/bundkar,
kobling, dæk og fælge og heller ikke en erstatningsbil
i tilfælde af enhver skade. Forsikringen dækker ikke
udskiftning af dæk.
Lejer har mulighed for at vælge en selvrisiko forsikring
og en super selvrisiko forsikring.
Kun hvis lejer har købt en super selvrisiko forsikring
dækkes der for skade skader på undervogn/bundkar,
kobling, dæk og fælge.
Tyveriforsikringen dækker ikke førerens eller passagerers
ejendele.
EFTERLAD DERFOR IKKE DERES EJENDELE I KØRETØJET
OG AFLÅS ALTID FORSVARLIGT. Cabrioleter bør
naturligvis aldrig efterlades med åbent tag.
3. I tilfælde af ulykke er lejer forpligtet til:
Foretage politianmeldelse - udfylde skadesanmeldelse med, minimum,
modpartens navn, adresse, nummerpladenummer og forsikringsselskab
samt policenummer– kort beskrive hændelsen samt notere
navnene på evt. vidner – ikke anerkende skyld eller
indgå aftaler i forbindelse med hændelsen –
ikke forlade køretøjet uden at have truffet passende
forholdsregler til at sikre det mod yderligere skade – underrette
Costa Biler indenfor 12 timer. I tilfælde
af ulykke der involverer trediepart, dækker kaskoforsikringen
kun hvis lejer har afgivet denne skadeanmeldelse. Kun hvis Costa
Biler får medhold i sag mod tredie part kan en
del af selvrisikobeløbet tilbagebetales.
Costa Biler er ikke forpligtet til at tilbyde
lejer et nyt køretøj i tilfælde af ulykke
eller indbrud.
4. Uautoriseret brug af køretøjet:
Skader, opstået ved uautoriseret brug, på køretøjets
ind- og udvendige dele er lejers fulde ansvar. Ved uautoriseret
brug af køretøjet er lejer forpligtet til at dække
alle udgifter og omkostninger. Uautoriseret brug omfatter, men
er ikke begrænset til følgende eksempler: Køretøjet
anvendes til at trække eller skubbe andre køretøjer
– kørsel på steder, der ikke er beregnet eller
udlagt til offentlig trafik så som strande, motorbaner etc.
– kørsel på steder, og på en sådan
måde, at undervognen kunne blive beskadiget – ignorere
køretøjets advarselssignaler – transport af
varer eller dyr – person- eller varetransport, der direkte
eller indirekte indebærer betaling – videreudlejning
– laste køretøjet med flere personer eller
bagage end det er indregistreret til – læsse bagage
eller andet på taget uden anvendelse af tagbagagebærer
- efterlade genstande synlige i køretøjet –
tilsnavse køretøjet indvendigt i usædvanlig
grad – føre køretøjet i træt-
eller syg tilstand eller under indflydelse af alkohol, medicin
eller narkotika – køretøjet føres af
en person, der ikke er angivet i kontrakten – forlade Andaluciens
grænser – benytte køretøjet efter udlejningsperiodens
udløb – opgive falske informationer om førerne
– ikke overholde færdselsreglerne.
Lejer er ansvarlig for bilens markedsværdi. Lejer er ansvarlig
for at køre bilen således, som forholdene tillader
det og altid overholde fartgrænserne. I modsat fald har
Costa Biler ret til at bede om erstatning i overensstemmelse
hermed og endvidere at anmode lejer om betaling for reparationer,
der overstiger selvrisikoen.
5. Tab af bilnøgler: Lejer vil blive opkrævet
omkostningerne ved fremstilling af nye nøgler, dog mindst
135 € pr. gang. Det påhviler lejer at betale alle udgifter
forbundet med leveringen af reservenøgler.
6. Færdselsforseelser: Lejer betaler alle
bøder og omkostninger i forbindelse med lovovertrædelser.
Hvis køretøjet beslaglægges af myndighederne
på grund af lejers handlinger eller manglende handlinger,
er lejer, uanset årsag, ansvarlig herfor og skal holde Costa
Biler økonomisk skadefri.
7. Brændstof: Udgifter til brændstof
er ikke indeholdt i lejeprisen. Det er lejerens ansvar at aflevere
lejebilen med det samme tankindhold som køretøjet
blev udleveret med (noteret på lejekontrakten).
Skader forårsaget af påfyldning af fejlagtig type
brændstof er ikke dækket af de tilbudte forsikringer.
8. Vedligeholdelse: Lejeren modtager køretøjet
i god stand og er forpligtet til at holde det i almindelig forsvarlig
stand. Reparationer må kun foretages efter forudgående
tilladelse fra Costa Biler.
9. Efterladte genstande: Lejeren er ved lejeperiodens
udløb forpligtet til at tømme køretøjet
for sine ejendele. Costa Biler er ikke ansvarlig for genstande
fundet i køretøjet.
10. Retskreds og gældende lovgivning: Denne
lejekontrakt er underlagt spansk lovgivning. Parterne underkaster
sig restkredse og domstole i Málaga og parterne giver udtrykkeligt
afkald på enhver ret til anden retskreds eller domstol i
afgørelsen af spørgsmål og tvist omkring denne
lejekontrakt.